"At danse er at leve"

Diana er professionel danselærer. Hun elsker den cubanske kultur, fyldt med musik og dans. Hun boede i Cubas hovedstad, Havana, hvor hun studerede på højeste niveau på den nationale danseskole ENA samt fik privatundervisning af lærere fra Conjunto Folklórico Nacional de Cuba.

Siden 1996 har hun beskæftiget sig med salsa. Hun har modtaget undervisning af danseinstruktører fra Cuba, Danmark, England, Italien, Frankrig, Spanien, USA & Latinamerika.

Diana har danset og koreograferet forskellige salsashows i Danmark og udlandet. Ligeledes er hun forsanger i et af Danmarks bedste salsa-orkestre "Little Havana". Hun har besøgt 20 lande og fået en masse inspiration og oplevelser. Tidligere har Diana spillet musicals på Århus Teater og været på turné i musikhusene i Danmark. Hun dansede i mesterlære i 5 år hos Erika Krag og har danseuddannelse i moderne jazz- og klassisk ballet & afrocubansk danseuddannelse . Hun var med i tv-programmet "Hvem er hvem?" som salsadanser og vandt "Århus Open" salsa mesterskab i 1999.

Diana har gjort dansen til en del af hverdagen. Holdundervisning , privatundervisning, workshops, koncerter, firmaarr., fester, skoler, spillesteder, bryllupper etc. Hun videregiver dansen og musikken med hjertet. Livsglæde, energi, kropsbevidsthed, udstråling og udvikling.

 

Danselærer Diana Meldgaard danser Cubansk salsa i Aarhus

Danselærer Diana Meldgaard